Overaktiv blære: en enkel forklaring
Da årsagerne til en overaktiv blære varierer mellem individer (oftest ved man ikke, hvorfor man får OAB), er det vigtigt, at du kontakter din læge.
Årsager til en overaktiv blære
Man er ikke helt sikker på årsagerne til overaktiv blære, men flere årsager er nævnt³:
- Aldersforandringer i blærens og urinrørets væv og muskulatur
- Forstyrrelse af signalerne mellem hjernen og blæren
- Metabolisk syndrom (overvægt, diabetes/insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal)
- Nedsat spændstighed i blæren efter behandling med stråling eller kemoterapi
- Nervelidelser, f.eks. Parkinsons sygdom eller multipel sklerose
- Psykiske sygdomme
- Hormonforstyrrelser
- Bakterieflora
- Prostatasygdomme (f.eks. forstørret prostata)
Blærens aktivitet kan påvirkes negativt, hvis man ofte går på toilettet “for sikkerheds skyld”. Det gør, at blæren vænner sig til en forkert refleks og bliver mindre, fordi den hele tiden tømmes for urin. Til sidst bliver blæren så lille, at du skal på toilettet alt for ofte. Det påvirker også blæren, hvis du drikker meget afkulsyreholdige drikkevarer, og drikkervarer der indeholder koffein eller sødemidler.⁴
Da årsagerne til en overaktiv blære varierer mellem individer (oftest ved man ikke, hvorfor man får OAB), er det vigtigt, at du kontakter din læge. Det er den eneste måde at sikre, at du får den rette behandling.
Overaktiv blære med lækage
Hvis man har problemer med en overaktiv blære med lækage, får man ofte en pludselig og kraftig vandladningstrang. Denne kan ikke kontrolleres, og man skal hurtigt på toilettet. Nervesystemet sender signaler om, at du skal tisse, selvom blæren ikke er fuld. Hvis du ikke kan holde dig, eller hvis nogle dråber lækker ud på vej til toilettet, kan det skyldes, at hjernen sender signaler til musklen, der holder på urinen, om at den skal slappe af. Urinlækage kan også opstå, hvis trykket fra blæren er stærkere end modstanden i urinrøret.
Overaktiv blære uden lækage
Hvis man har problemer med en overaktiv blære uden lækage, får man ofte en kraftig vandladningstrang, selvom blæren ikke er fuld. Man føler, at man skal tisse med det samme, men man har ingen problemer med at holde sig, indtil man kommer på toilettet.
Referanser
- Tubaro A. Defining overactive bladder: Epidemiology and burden of disease. Urology. 2004; Volume 64, Issue 6: 2-6
- Irwin DE, Milsom I, Hunskaar S et al. Population-Based Survey of Urinary Incontinence, Overactive Bladder, and Other Lower Urinary Tract Symptoms in Five Countries: Results of the EPIC Study. Eur Urol. 2006; 50: 1306-1315
- Peyronnet B, Mironska E, Chapple C, et al. A Comprehensive Review of Overactive Bladder Pathophysiology: On the Way to Tailored Treatment. Eur Urol. 2019 Jun;75(6):988-10003.
- Gordon B. Nutritional Considerations for Bladder Storage Conditions in Adult Females. Int J Environ Res Public Health. 2023 Oct 3;20(19):6879.
Efterdryp: En almindelig udfordring
Efterdryp opstår, når urin lækker ud efter, at du har været på toilettet, og det kan være en kilde til frustration og ubehag for mange. Efterdryp er en almindelig tilstand, der kan ramme både mænd og kvinder. Det rapporteres dog oftere blandt mænd
Tømningsproblemer – når blæren ikke tømmers helt
Tømningsproblemer i forbindelse med vandladning kan beskrives som vanskeligheder med at tømme blæren helt, eller at strålen er svag eller afbrudt. Her er nogle specifikke symptomer, der kan indgå i beskrivelsen:


