Er du nu også helt færdig? Sådan tackler du efterdryp
Mange danske mænd har problemer med at holde på vandet efter toiletbesøg. Det kan bl.a. skyldes problemer med prostata.
At få nogle dråber i underbukserne efter et toiletbesøg plejer man at kalde for efterdryp. Det sker, når urin bliver i urinrøret efter vandladning. Efterdryp hører ofte sammen med en svag urinstråle og rammer hovedsageligt mænd over 55 år, selvom både kvinder og yngre mænd også kan opleve det. Mulige årsager kan være prostataforstørrelse eller forsnævring af urinrøret.
Nogle mænd kan afhjælpe efterdryp ved at give sig god tid på toilettet for at sikre, at man har fået al urinen ud. Som mand kan du prøve forsigtigt at trykke med fingrene.
Mænd kan også prøve at trykke forsigtigt med fingrene ved anus frem mod pungen og ud mod undersiden af penis. Det kan presse de sidste dråber ud. Tal dog altid med din læge for at finde ud af årsagen til problemet.
Ca. 60% af mænd omkring 60 år døjer med efterdryp.
Urinvejene – sådan fungerer de
Blærens opgave er at opsamle urin og tømme den, når blæren er fuld. Blærevæggen er elastisk og udvides, efterhånden som blæren fyldes med urin fra nyrerne. Ved overgangen fra urinrøret til blæren er der to muskler, en indre og en ydre, som slutter til omkring urinrøret. Den indre muskel kan vi ikke kontrollere, men den ydre styres af hjernen.
Når blæren er tilpas fuld, det vil sige indeholder mellem 2,5 og 5 dl, sendes der signaler til hjernen om, at det er tid til tømning, og man føler vandladningstrang. Normalt kan man holde sig, til man får mulighed for at gå på toilettet.
Når man så beslutter sig for at tisse, sendes et signal til blæren, som trækker sig sammen. Den ydre muskel slapper af, og man kan lade vandet. Derefter lukkes urinrøret.
Blæren og urinrøret holdes på plads af bindevæv og bækkenbundsmuskler. Denne støtte er vigtig for at kunne holde på vandet. Derfor er det vigtigt at træne og styrke sin bækkenbund. Urinvejene tæller urinlederne, blæren og urinrøret
Dine tissevaner reagerer på din livsstil skal du ændre på noget
Dine tissevaner reagerer på din livsstil – skal du ændre på noget?Sommetider skal der livsstilsændringer til for at genvinde kontrol over blæren. Overvægt og rygning er bare to mulige årsager til blæreproblemer. Der findes flere forskellige løsninger, som kan...
Sådan får du kontrol over din blære gennem bækkenbundstræning
Sådan får du kontrol over din blære gennem bækkenbundstræning Kniber det med at holde på vandet? Så knib igen. At træne musklerne i underlivet giver kontrol over blæren, hvilket gør det lettere at holde sig og modstå vandladningstrang. Vandladningsproblemer har...
Overaktiv blære – hvor ofte går du på toilettet?
Overaktiv blære – hvor ofte går du på toilettet? Overaktiv blære (OAB) er et ganske udbredt problem, og årsagen er ikke altid nem at bestemme. Hvis du ofte har vandladningstrang, går hyppigt på toilettet eller måske endda (sjat)tisser i bukserne, kan du have en...
Tømningsbesvær – når blæren ikke bliver helt tømt
Tømningsbesvær – når blæren ikke bliver helt tømt Nogle mennesker har svært ved helt eller delvist at tømme blæren. Det kan skyldes, at blæren og lukkemusklen ikke snakker ordentlig sammen. I de tilfælde, hvor blæren ikke kan tømmes helt, plejer man at tale om...
400.000 danskere lider af blæreproblemer – er du en af dem?
400.000 danskere lider af blæreproblemer – er du en af dem?Blæren er et vigtigt organ, som mange af os har en tendens til at glemme – lige indtil, der er problemer med den. Mange tror, at inkontinens og urinvejssygdomme er et kvindeproblem. Det er det ikke – kun. Både...