Er du nu også helt færdig? Sådan tackler du efterdryp

At få nogle dråber i underbukserne efter et toiletbesøg plejer man at kalde for efterdryp. Det sker, når urin bliver i urinrøret efter vandladning. Efterdryp hører ofte sammen med en svag urinstråle og rammer hovedsageligt mænd over 55 år, selvom både kvinder og yngre mænd også kan opleve det. Mulige årsager kan være prostataforstørrelse eller forsnævring af urinrøret.

Nogle mænd kan afhjælpe efterdryp ved at give sig god tid på toilettet for at sikre, at man har fået al urinen ud. Som mand kan du prøve forsigtigt at trykke med fingrene.

Mænd kan også prøve at trykke forsigtigt med fingrene ved anus frem mod pungen og ud mod undersiden af penis. Det kan presse de sidste dråber ud. Tal dog altid med din læge for at finde ud af årsagen til problemet.

Urinvejene – sådan fungerer de

Blærens opgave er at opsamle urin og tømme den, når blæren er fuld. Blærevæggen er elastisk og udvides, efterhånden som blæren fyldes med urin fra nyrerne. Ved overgangen fra urinrøret til blæren er der to muskler, en indre og en ydre, som slutter til omkring urinrøret. Den indre muskel kan vi ikke kontrollere, men den ydre styres af hjernen.

Når blæren er tilpas fuld, det vil sige indeholder mellem 2,5 og 5 dl, sendes der signaler til hjernen om, at det er tid til tømning, og man føler vandladningstrang. Normalt kan man holde sig, til man får mulighed for at gå på toilettet.

Når man så beslutter sig for at tisse, sendes et signal til blæren, som trækker sig sammen. Den ydre muskel slapper af, og man kan lade vandet. Derefter lukkes urinrøret.

Blæren og urinrøret holdes på plads af bindevæv og bækkenbundsmuskler. Denne støtte er vigtig for at kunne holde på vandet. Derfor er det vigtigt at træne og styrke sin bækkenbund. Urinvejene tæller urinlederne, blæren og urinrøret

Ca. 60% af mænd omkring 60 år døjer med efterdryp.